torsdag den 1. september 2011

3, 2, 1, GO!

Jeg var super spændt på at komme i gang med det praktiske i går. Min højre hjernehalvdel har været gemt godt af vejen i et stykke tid, men nu er det på tide at skubbe grammatiske betegnelser og vokabular-udvidende gloser til side og komme i sving med hænderne! 
Første opgave: vi skulle fremstille en ring med udgangspunkt i gummistykker/snor og hvad vi ellers kunne finde på at tilføje. Jeg tænkte, at hvis jeg skulle lave en ring jeg selv ville gå med, skulle den være enkel og ikke alt for stor. Men det er også en udfordring at arbejde småt, især når man prøver maskinerne i sløjd-værkstedet af for første gang! 

Smal gummisnor med hul i. Der var sørme plads til kobbertråd i midten. Dernæst fandt jeg noget smukt, rødt træ, som jeg sleb. Det første stykke var lidt for stort så jeg skar et til, som var lidt mindre.


Efter at have slebet og derefter givet træet lindolie skulle jeg samle ringen - but how? Jeg prøvede at snurre kobbertråden sammen, men det blev skævt og kunne ikke komme ind i gummisnoret, som jeg ellers havde tænkt. Til sidst måtte jeg ty til limen: Her er det færdig produkt:


Afslutningsvise refleksioner: For mig betyder komfort rigtig meget. Når jeg har ringen på, kan jeg mærke gummikanten og det er irriterende. Det må kunne gøres bedre eller på en anden måde. Men det var da en udemærket start :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar