tirsdag den 3. januar 2012

I gang igen!

Så er vi i gang igen - snitning i frisk træ - det er hyggeligt og minder mig meget om at sidde på Bornholm en sommerdag i min barndom og lave pilefløjter og andet med min far. I dag lavede jeg en smørekniv og gik i gang med en krympeæske i elletræ, som altså ikke er færdig endnu, men ret nem at lave og jeg tror den bliver meget fin også! :)
Man borer et stort hul i midten og begynder så at skære ud derfra. Hvis man har et større eller underligt formet stykke træ kan man også lave små huller hele vejen rundt, skære indmaden ud med dekupørsav og bruge et huljern til siderne.