Jeg faldt over en lille "forelæsning" om træning af kreativitet, som kunne være interessant for faget (og i almindelighed). Skip evt første del om opfattelser af kreativitet genne tiden hvis I finder det mindre interessant!
torsdag den 13. december 2012
mandag den 3. september 2012
Et sidste billede og link til min nye adresse!
// Mathilde
onsdag den 22. august 2012
Eksamensprojekt 2012 - Bøger i forskellige/anderledes materialer
I foråret '12 arbejdede jeg med mit eksamensprojekt. Mit mål var at skabe bøger i forskellige materialer. Selvom det ikke var et krav, var jeg facineret af at kunne lave det hele selv (altså ingen snyd mht papir osv, med undtagelse af en enkelt lukkemekanisme) + at lave bøgerne i de samme materialer - det blev til en bog af metal og en bog af træ - her er resultaterne:
Fotobog i metal med dekoration i kobber (oxyderet) |
Proces-tavle til eksamen (Fotobog) |
Opskriftbog i træ - intarsia dekoration og hjemmelavet papir |
Proces-tavle (opskriftbog) |
Mvh Mathilde
mandag den 14. maj 2012
Krympeæske og intarsia
Krympeæske i frisk elletræ
Man borer et stort hul i midten og begynder så at skære ud derfra med en snittekniv. Hvis man har et større eller underligt formet stykke træ kan man også lave små huller hele vejen rundt, skære indmaden ud med dekupørsav og bruge et huljern til siderne.
Dernæst skal træet tørre. Så limer jeg bunden på. De passer nu ikke helt sammen, fordi midterstykket er krympet lidt. Man kan også skære en rille i midterstykket indvendigt imens træet er friskt og trykke en finerplade derind. Når træet så tørrer og krymper, kan bunden ikke falde ud.
Toppen: jeg har skåret en tynd finerplade ud i formen af hullet og slebet den til. Dernæst limede jeg den på toppen så de to dele passede sammen.
Træstykkerne imens de stadig er friske og våde |
Her er træet tørret og bundstykket (af finer) på toppen er limet fast. Nu mangler kun intarsiaen! |
Intarsia:
Jeg har på toppen af æsken lavet et "J" i intarsia (J for Jakob - min nevø)Værktøjer/Materialer:
2 stykker finer med klister på den forsiden ( klisterstrimlerne er modsat åre-retningen)
En støttefinerplade
Malertape
Et bor i mindst mulige størrelse
En løvsav
Sandpapir
Lindolie
Finer og støttefiner klippes til så de passer sammen og klistres sammen med malertape så støttefineren er nederst og klisterpapirsiden vender opad. Husk at begge finerpladers åreretninger skal vende samme vej!
Mønsteret limes/skrives på klistersiden og der bores et lille hul i et hjørne af mønsteret. Dernæst tager jeg løvsaven, løsner klingen, stikker den ned i hullet og fæstner den igen. Dernæst er jeg klar til at save. Husk at klingen skal vende helt lodret når der saves.
"J'et" er nu savet ud og limes på æskens top (klisterpapirsiden vender stadig opad). Jeg laver en pasta-masse til at fylde savrillen ud af savsmuld og trælim. Når denne er tør, slibes klisterpapiret af med sandpapir og smøres til sidst med lindolie.
Jeg har tegnet mønsteret på klisterpapiret |
Nu er intarsiaen skåret ud og jeg skal bestemme mig for hvilken den der skal være hhv mørk og lys |
Nu er jeg i gang med at slibe pasta og klisterpapir af det færdige produkt |
tirsdag den 24. april 2012
En træmand
Som en af de sidste øvelser på holdet, fik vi i går til opgave at lave en træmand. En af de gamle opgaver fra 1960'erne, som lægger op til at alle elever skal gøre det samme og reproducere denne lille træmand. Det viste sig at være ret svært at være præcis nok med saven til at den blev helt ens i alle dimensioner. Men god øvelse for brug af sav.
Tip: når man saver på tværs skal man placere træet så snittet med saven bliver lodret i stedet for at vende saven på skrå.
Tip: når man saver på tværs skal man placere træet så snittet med saven bliver lodret i stedet for at vende saven på skrå.
Her er snottene tegnet op på træstykket. Nogle af træsnittene blev savet væk før de blev aktuelle. Rækkefølgen på savningen ses på øverste figurs tal. |
hovedet blev lidt skævt... |
At save på tværs = at placere træstykket så snittet bliver lodret! |
Emils og min træmand står og small-talker |
Tryk på Trøjer
Vi har arbejdet med tryk på tøj. Der er forskellige måder at lave tryk på tøj. Fælles for metoderne er, at der bruges en bestemt tekstil-maling og at tøjet når det er tørt skal stryges ca 3 min for at farven bevares og kan holde i vask.
De nemme:
Ved brug af bogbindertape kan man lave skabeloner til enkle tryk, som holder til at trykke et par gange.
Man kan også fæstne tapen til tryk-rammer -så holder de lidt længere.
- Man kan lave mere abstrakt tryk ved at rive avisstriber og placere dem i rammerne. Eller bruge malertape eller lignende.
Den svære:
Man kan lave tryk-rammer med mere detaljerede trykmotiver ved brug af en bestemt "film", som behandles så den stivner og derved bevarer trykket i rammen. Vi arbejdede ikke med at lave disse, men brugte nogle tryk-rammer som i forvejen var lavet.
Ekstra "fuskeri": I anledning af min nevøs 3 års fødselsdag har jeg kreeret en undertrøje til ham. Dog ikke ved brug af tryk, men ved maling med pensel:
De nemme:
Ved brug af bogbindertape kan man lave skabeloner til enkle tryk, som holder til at trykke et par gange.
Man kan også fæstne tapen til tryk-rammer -så holder de lidt længere.
- Man kan lave mere abstrakt tryk ved at rive avisstriber og placere dem i rammerne. Eller bruge malertape eller lignende.
Motiv: tilfældig sø fra kort over Harzen, Tyskland. God måde at aktivere sin idégenerering ved at bruge kort eller andet. |
Jeg har lavet et enkelt mønster vha søerne og overført dem til bogbindertapen |
Her har jeg duppet maling på med en svamp. |
Og her er det færdige resultat! |
Den svære:
Man kan lave tryk-rammer med mere detaljerede trykmotiver ved brug af en bestemt "film", som behandles så den stivner og derved bevarer trykket i rammen. Vi arbejdede ikke med at lave disse, men brugte nogle tryk-rammer som i forvejen var lavet.
"Den svære" Ramme med fast mønster |
"Den svære" Ramme med fast mønster2 |
Det er svært at vide hvor meget maling der skal påføres. Man må prøve sig frem. |
Ekstra "fuskeri": I anledning af min nevøs 3 års fødselsdag har jeg kreeret en undertrøje til ham. Dog ikke ved brug af tryk, men ved maling med pensel:
tirsdag den 20. marts 2012
Fremstilling af kniv og skede
Om knivarbejde i tørt træ:
Du skal bruge:
- En blok af træ
- Et stykke ben, horn (Her: bøffelhorn)
- En klinge
- Værktøj jeg brugte: Søjleboremaskine, boremaskine, løvsav, to-komponentslim, skruetvinge, båndsav, forskellige file, pudse/poleremaskine og bivoks.
Fremgangsmåde:
Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder i processen, men her er den færdige kniv og den halv-færdige skede. |
- Bor huller i træets i klingens bredde (bor gerne således at du kan lave 3-4 huller på stribe, dette gør det meget nemmere at udhule hullet)
- Udhul hullet med boremaskine og mini-sav (hjemmelavede)
- Skær hornstykket til og slib/puds/poler den øverste flade. Lav meget præcist hul til at få klingen igennem (2 huller, sav mellemrummet ud med løvsav og fil til med små file)
- Limning: bland limen til den er gennemsigtig, lim i flg rækkefølge: undersiden af hornet, stik klingen igennem hornet, lim klingen, put lim i hullet på træklodsen og sæt klingen ned i træklodsen. Sørg for at klingen sidder lige i! Sæt i spænd med skruetvinge og et stk træ foroven i 10 min.
- Tegn ca. formen på din kniv. Skær ud med båndsav og begynd at file til. Pas på ikke at skære for langt med båndsav hvis dit hul til klingen er blevet for bredt!
- Brug file samt sandpapir på søjleboremaskinen. Når du har fået den passende størrelse og form, skal træ og horn pudses med korn 1000 sandpapir, horn-deles skal poleres op og træet skal have lindolie
Fremstilling af skede:
Du skal bruge:
Læder
Hobbykniv og underlag der kan tåle at blive skåret i
Instrument til at "grave render" i læderet
2 nåle
Tråd med voks
Evt nitter og tryk-knapper
Fremgangsmåde:
Lav en lidt for stor form til din kniv. Følg brugsanvisning fra Kurt! Det var et lidt kringlet arbejde og Flemming og jeg fandt fx ud af, at man skal være obs på hvilken vej man vender sin papirfigur, da vores bæltestropper kom til at vende ud ad. Dette løste vi ved at nitte bæltestropperne fast, som set på billedet. Nedenfor kan I se billeder af syning, vådgøring, lukning af revne samt det færdige resultat.
Jeg synes det har været rigtig spændende at lave kniv og skede - det kunne jeg godt forestille mig at bruge i folkeskolen også! På Kildegårdsskolen, hvor vi har skoletilknytningsprojekt har eleverne også lavet knive - bare i friskt træ, altså en anden teknik.
Syning af skede. Hvis skeden skulle have været ekstra holdbar, skulle der have været et ekstra lag læder, så kniven ikke med tiden skærer trådene op. |
Jeg lagde skeden i vand, for at læderet kunne tilpasse sig knivens form. |
Jeg fylder revnen ud med voks (samme som til tråden), for at der ikke skal sætte sig skidt i. Poleres efterfølgende op og læderet får læderfedt. |
Det færdige resultat fra ydersiden |
Det færdige resultat fra indersiden |
mandag den 12. marts 2012
Lidt reflektioner over det praktiske arbejdes betydning
Fars pige – det praktiske arbejdes betydning for mig.
I weekenden har jeg været hjemme på Bornholm, for at komme ordentligt i gang med bacheloropgaven i ro og mag. Men man bliver nu træt af at sidde og stirre ind i en skærm eller en bog hele tiden, så jeg gik med min far ud for at flække brænde. I min familie har vi altid haft tradition for at ”hygge os” med det praktiske arbejde. Fra jeg var lille har jeg været med til at male, gøre forårsrent, holde arbejdsweekender osv. I det praktiske arbejde er der altid mulighed for at ”få sig en snak”, for der er jo masser af tankekraft til overs når kroppen arbejder! Måske er det noget af det børnene også godt kan lide ved praktiske fag som sløjd og håndarbejde? De har mulighed for at snakke med hinanden og læreren på en anden måde end fx i en matematiktime. Og det er jo ikke fordi man derved ikke lærer noget: Far, hvordan kan du se hvilken træsort det er? Hvad er forskellen på de to slags økser, som står herude? Samtidig fornemmer jeg hvordan træet lettest kløves, hvordan jeg står bedst, holder øksen osv. At flække brænde er meget maskulint synes jeg selv, men jeg kan godt lide fornemmelsen af at komme beskidt og træt ind efter et par timers arbejde. Og som kommende sløjdlærer er det jo lærerigt at arbejde med træ på alle mulige måder. Så jeg fik understreget min plads som ”fars pige”, da han lærte mig at skære med motorsav for første gang og jeg fik starten saven i første omgang!
mandag den 20. februar 2012
Flet i papir
I Januar arbejdede vi med forskellige fletteknikker
Vi flettede en "krukke" af 4x4 strimler tykt papir. Det var svært at komme videre fra bunden og bukke strimlerne op samt at afslutte til sidst.
Derefter flettede vi et "armbånd" i en anden fletteknik, som var ret nem, men flot. Man skal bruge blanke stykker papir. I den teknik kan man fx lave en rund taske af flere armbånd, som syes sammen.
Vi flettede en "krukke" af 4x4 strimler tykt papir. Det var svært at komme videre fra bunden og bukke strimlerne op samt at afslutte til sidst.
Derefter flettede vi et "armbånd" i en anden fletteknik, som var ret nem, men flot. Man skal bruge blanke stykker papir. I den teknik kan man fx lave en rund taske af flere armbånd, som syes sammen.
Lampe i filt
Lampe i filt
Så er det tid til at få opdateret bloggen! Vi har haft bachelor-uger og nu skal vi i gang med MD igen :)
Vi arbejdede med filt og skulle producere en lampe i filt eller filt og træ. Jeg ville gerne eksperimentere med brug af husblas på filt og lavede derfor denne lampe:
I gang med filtningen
Det færdige resultat
Refleksioner over processen/produktet:
Den form jeg havde valgt skulle måske have været højere, da åbningen blev meget stor og der derved kommer en smule for meget lyd ud. Men ellers gik det godt med at afstive med husblassen, selvom formen var ret bred.
tirsdag den 3. januar 2012
I gang igen!
Så er vi i gang igen - snitning i frisk træ - det er hyggeligt og minder mig meget om at sidde på Bornholm en sommerdag i min barndom og lave pilefløjter og andet med min far. I dag lavede jeg en smørekniv og gik i gang med en krympeæske i elletræ, som altså ikke er færdig endnu, men ret nem at lave og jeg tror den bliver meget fin også! :)
Man borer et stort hul i midten og begynder så at skære ud derfra. Hvis man har et større eller underligt formet stykke træ kan man også lave små huller hele vejen rundt, skære indmaden ud med dekupørsav og bruge et huljern til siderne.
Man borer et stort hul i midten og begynder så at skære ud derfra. Hvis man har et større eller underligt formet stykke træ kan man også lave små huller hele vejen rundt, skære indmaden ud med dekupørsav og bruge et huljern til siderne.
Abonner på:
Opslag (Atom)