Reflektioner over praktikken
Planlægning
Undervisningsforløbet er lavet til mellemtrinnet i ”Håndværk og design” og omhandler et smykkeværksted, hvor rammen ”skrotsmykker” er sat ned over. Forløbet tager fire uger.
Vores udfordring ligger i at eleverne skal fordybe sig i designprocessen og ikke kun fokusere på det færdige produkt.
1. dobbelttime:
I det første modul vil vi kun have fokus på ideudvikling af et bestemt smykkedesign. Eleverne laver øvelser individuelt og i par og udvikler deres eget design ud fra idéer om hvilke skrot-materialer man kan tage udgangspunkt i.
Den konkrete ideudviklingsøvelse går ud på at eleverne først brainstormer over emnet ”Skrotsmykker”. Derefter tegner de to forskellige skitser af to skrotsmykker, som sendes videre til sidemanden. Han skal videreudvikle en af de to skitser, han har fået fra sidemanden. Til sidst sætter eleverne sig to og to, som de skal arbejde de næste gange, og udarbejder den færdige ide ud fra de skitser de hver i sær har lavet og fået.
2. dobbelttime:
Eleverne går i gang med at arbejde med deres idé i par. De tager som udgangspunkt billeder/tegne til manualen undervejs.
3. dobbelttime: Eleverne arbejder videre med deres smykker og færdiggørelse af manualer.
4. dobbelttime: Vi holder fernisering med smykkerne, hvor eleverne kan gå rundt og se og spørge til hinandens smykker. Efterfølgende er der mulighed for at eleverne kan lave hinandens smykker. Her er tankerne at eleverne skal fungere som indbyrdes lærermestre for hinanden. Til sidst holder vi fælles evaluering af forløbet. Nogle klasser laver vi fælles mundtlig evaluering og andre skriftlig.
SMTTE-modellen
Hele forløbet har vi i første omgang udarbejdet ud fra SMTTE-modellen (fig.1), som er lavet som et evalueringsredskab og er bygget op omkring fem didaktiske kategorier, som alle står i indbyrdes relation til hinanden. Der er dermed ikke noget fast punkt i modellen at tage udgangspunkt i.
I evalueringspunktet har vi valgt at bruge en form for portfoliometode, som gennemgående evalueringsredskab igennem hele processen. – Eleverne skal igennem deres designproces udvikle en ”manual” til udarbejdelsen af deres smykke. Dette er også tænkt som en motivationsfaktor for eleverne, fordi de dermed får et ejerskab og et ansvar for deres eget design. De afslutter projektet ved at fremlægge deres manual og hjælpe deres kammerater med evt at lave deres egne smykker.
I kategorien Mål er selve designprocessen i fokus. Eleverne skal tage nogle beviste valg i udarbejdelsen af deres smykke. Hvorfor har de truffet forskellige valg? Hvilke erkendelser har de gjort sig om arbejdet med de forskellige materialer? Kan man være for ambitiøs/ for lidt ambitiøs og hvordan prioriterer man tiden bedst?
Gennemførelse
Vi forsøgte så vidt muligt at holde os til vores undervisningsplan fra forberedelserne. Dog vil der naturligvis altid blive justeret lidt ind, når vi vælger at arbejde på denne forholdsvis åbne og inkluderende måde, som vi har valgt, hvor vi ikke helt fast kan vide hvordan det endelige resultat slutter. Fx var planen fra begyndelsen at eleverne selv skulle have skrot med hjemmefra. Vi havde kun cykelslange, dåser og lædersnor til rådighed. Dog blev det for hovedparten på den måde, at de kun brugte vores materialer. – Cykelslange, dåser og lædersnor.
Der ud over var der stor forskel på klasserne. Nogle klasser kunne magte en mere åben opgave end andre, og det samme var i høj grad gældende for de enkelte elever. Vi blev i flere tilfælde nødt til at pejle elever ind på konkrete ideer, for at de kunne udfolde sig kreativt. Fx to drenge som havde meget svært ved at finde ideer i ideudviklingsfasen, og også under første arbejdsgang. Derfor forslog vi dem at lave nogle øreringe i cykelslange og med flet som metode, hvilket der kom et rigtig fint resultat ud af, som kan ses her ved siden af.
I det hele taget begyndte vi i højere grad end i forberedelserne, at have fokus på at indskrænke og sætte rammer for opgaven.
Evaluering
Som beskrevet i SMTTE-modellen var vores plan at evalueringen hovedsageligt skulle være båret af en portfoliometode, hvor eleverne skulle udarbejde en manual til deres smykker. På den måde tænkte vi at kunne registrere hvorvidt eleverne havde gennemgået en proces fra ide til færdig produkt. Dette lykkedes dog kun til dels. Flere elever kunne ikke se ideen med manualen, og havde svært ved at motivere sig selv til at lave en flot og brugbar manual i forhold til at lave et flot og brugbart smykke. Her kunne vi evt. have haft mere fokus på en eller anden form for stimuli for at lave en flot og brugbar manual. De bedste manualer kunne fx være blevet udvalgt til at komme i en ”smykkedesignerbog” som kommer til at stå i sløjd og håndarbejde. På den anden side mener vi dog at eleverne stadig har fået noget ud af at skulle tage billeder og skrive hvad de gør i løbet af forløbet, for at blive bevidste om processen frem for produktet.
Flere elever nævnte også i vores fælles evaluering til sidst, at det var sjovt at prøve at være læremestre for hinanden på sit eget smykke. Denne sidste del faldt mere naturlig for eleverne efter de havde arbejdet med manualerne. Som en elev sagde: ”De kan jo bare kigge i min manual.”
Vi har altså mest af alt haft fokus på den formative evaluering, hvor eleverne har skulle reflektere over læreprocessen, og vi har forsøgt at guide og give feedback i løbet af forløbet. Vores fokus har desuden hovedsageligt ligget på selve processen fremfor produktet.
Vi har også haft en smule summativ evaluering, i og med at vores fernisering i høj grad har fokus på det færdige produkt. Her kunne vi se hvorvidt eleverne havde fået produceret et reelt produkt, og det var også forholdsvis let at se, om eleverne var tilfredse med deres produkt eller ej.
Elevforudsætninger
Forskellige aldersgrupper
Vi havde i praktikken seks forskellige klasser: tre 5. Klasser, to 6. Klasser og en 4. Klasse. Det var spændende at se undervejs de forskellige aldersgruppers forcer og svagheder. Den første dag hvor vi præsenterede designprocesopgaver for 5b og 6c måtte vi i 6c’s time arbejde hårdere for at eleverne sagde noget i klassen. Som fx at bede dem tale med deres sidemand om billederne af forskellige smykker og først derefter tage den i plenum. En anden udfordring med 6c var deres mangel på kreativitet. Vi havde inden praktikken en idé om, at 6. Klasserne naturligvis ville være bedst når de nu var ældst. Men denne 6.klasse havde i stor udstrækning mangel på kreativitet. De havde svært ved at opfinde deres egne smykker og måske syntes de heller ikke at det var et fedt projekt, at lave smykker i skrot. I hvert fald måtte vi indse at 4.klassen var langt bedre end denne 6.klasse: De havde enormt mange idéer og var den klasse som uden tvivl producerede flest smykker. De så ikke så mange barrierer som 6. Klassen. På den anden side er det vanskeligt at sige noget entydigt om forskellige aldersgrupper: den anden 6.klasse vi havde var for det meste ret gode til at finde på og udvikle deres smykker, så der kan også være tale om forskellige klassekulturer.
Drenge/piger
Vi så, at drenge og piger kan arbejde meget forskelligt i en designproces. Mange af pigerne var meget flittige og punktlige. De skrev fx alt ned hvad Mathilde skrev på tavlen omkring brainstorm til ”design”. De var (næsten for) omhyggelige med at tegne deres smykketegninger, hvor drengene i nogle eksempler måske var for lidt omhyggelige. Nogle gange var det svært at få drengene til at fokusere og synes om idéen, men vi oplevede også flere gange, at når drengenes interesse først var tændt og de havde fået en god idé, arbejdede de meget målrettet.
Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Undervisning i et praktisk fag som sløjd/håndarbejde skiller sig ud fra mere boglige fag, ved at eleverne har mulighed for at agere anderledes. Der er ikke nødvendigvis et krav fra læreren om at sidde stille og høre efter. I vores timer var eleverne som regel meget aktive. Der var en radio i sløjdværkstedet, som ofte blev brugt. Dette kunne til tider gøre, at fokus blev flyttet fra arbejdet til musikken, men for det meste var dette en faktor for, at eleverne ”hyggede sig” imens de arbejdede. Som sløjd/håndarbejdslærer erfarede vi, at det er en fordel at have en rimelig høj grad af tolerance overfor støj. Mange elever snakker på samme tid, spørger om hjælp på samme tid. Hører musik og synger med. Dette mener vi dog er en befrielse for eleverne, som har mulighed for at agere anderledes end de plejer og derved måske også skabe nogle anderledes relationer i klassen.
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Da vi havde seks forskellige klasser havde vi ikke megen kontakt til forældrene. Alligevel er vi blevet opmærksomme på visse problemstillinger i forhold til fagene sløjd/håndarbejde: Vores praktiklærer havde inden forløbets start modtaget flere mails fra forældre, som gerne ville pointere at deres barn gerne skulle blive færdige med dette og hint, som de var i gang med i andre forløb og som skulle bruges til gaver. Derved kan man se, at der er en forventning om at sløjd/håndarbejde er et produktionsfag. Vores mål var ikke nødvendigvis at de skulle producere gaver til jul, men at de skulle lære af den proces det er at skabe et smykke fra idé til færdigt produkt.
En anden forældreproblematik vi er blevet opmørksomme på, er en undersøgelse skolen har lavet på mellemtrinnet. Her mener flere forældre at der skal bruges mere tid og være større fokus på fagfagligheden i de mere boglige fag. Dermed står vi altså som lærere i et praktisk musisk fag, med en forældregruppe der reelt set gerne vil skære ned på disse fag.
Vi skal naturligvis også tage højde for den forældregruppe der er på Tjørnegaardsskolen, som må siges at være, hvad man kalder, resourcestærke familier, og måske dermed har meget høje forventninger og krav til deres børn.
Vurdering
Der er rigtig mange ting vi kan tage med os fra dette forløb, og generelt i arbejdet i sløjd og håndarbejde. Vores fokus og forventninger til at processen skulle være i fokus ligger langt fra hvad eleverne har af forventninger til sløjd og håndarbejde. Vi har observeret at eleverne i langt højere grad har fokus på, at der skal komme et flot produkt, som fx kan bruges til julegaver, ud af faget. Dette har vi også set er forældrenes forventning til faget. Jf. afsnittet "Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner".
Denne forventning fra forældrenes side mener vi dog er lidt paradoksal i forhold til, at de også gerne vil have større fagfaglighed og mere fokus på boglige fag. Vi mener, at hvis man kan få mere fokus på processen i et producerende forløb, vil dette medvirke til at eleverne udvikler kompetencer inden for kreativitet og innovativ tænkning, som i høj grad er noget samfundet, og også forældrene ser som en vigtig del af elevernes faglighed.
Vores vurdering af dette forløb er dog, at vi som lærere måske skulle have haft større fokus på produktet sammen med fokus på processen. Mange af eleverne var ikke tilfredse med deres produkt, hvilket også medførte en forringelse i deres proces. Faktisk var det tydeligt at se, at dem der fik lavet de flotteste produkter, også var dem, der havde de bedste manualer og reflektioner.
En del af problematikken omkring produktet ligger muligvis i selve opgaven. Mange elever kunne ikke se at det var muligt at lave et brugbart og flot smykke i skrot. Et problem som vi til dels godt kan tilslutte os. Enten skulle eleverne mere have været med til at udvælge materialerne fx med et besøg på en losseplads, hvor de skulle finde materialer. Ellers skulle formen have været anderledes, så det ikke var smykker, men fx tasker el. lign. Eleverne skulle producere. Dette mener vi ud fra at have observeret, at eleverne ret godt kan lide at ”pynte” deres produkt med knapper, lædersnor m.m. men at et smykke hurtigt bliver ”overpyntet”, hvilket eleverne godt selv kan se og er bevidste omkring. - ”Det passer ikke lige ind i min stil”.
